Faktaboks

Sogn
Keldby Sogn
Provsti
Stege-Vordingborg Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Vordingborg Kommune
Keldby Kirke

Keldby Kirke. Kirken var i middelalderen en yndet valfartskirke, da mange ønskede at besøge den nærliggende helsekilde.

Keldby Kirke
Af .
Keldby Kirke

Keldby Kirke står i dag i blank mur med synlige mursten og med røde tegltage. Foto: 2008.

Keldby Kirke
Af .

Keldby Kirke er en sognekirke, der ligger i Keldbymagle, cirka 3,5 kilometer øst for Stege på midten af Møn.

Kirken var i middelalderen en yndet valfartskirke, da mange ønskede at besøge den nærliggende helsekilde. Desuden fik alle aflad, dvs. folk gav penge til kirken for at få syndsforladelse, og disse penge blev brugt til kirkens vedligeholdelse og forskønnelse. Dette gjorde kirken rig, og derfor blev kirken udførligt dekoreret i flere perioder.

Kirkegården

Kirkegården lader til at være blevet udvidet efter middelalderen, særligt mod syd. Den er omgivet af diger i kampesten, og der er hovedindgang med køreport fra nordøst.

Kirkebygningen

I dag står kirken i blank mur med synlige mursten og med røde tegltage. Kirken består af et romansk kor og skib, som er opført i munkesten med mange åbne bomhuller. Den har et tårn fra sengotisk tid, og øst for koret er der et lille sakristi fra omkring år 1700.

Den romanske murstensbygning er fra første halvdel af 1200-tallet, og den står meget velbevaret. Hele den oprindelige kirke har et sjældent ensartet præg.

Koret og skibet

I koret er der kun bevaret fragmenter af de romanske vinduer, men i skibet er de tilmurede vinduer tydeligt bevaret med tre i hver langmur. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, og de er begge fint bevaret i tilmuret stand.

På skibets langmure er den dekorative gesims under taget også bevaret. Korets gesims er derimod forsvundet for størstedelens vedkommende, da murene blev forhøjet. Både på korets og skibets mure er der svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, på hjørnerne. Under de senere kamtakker tegner korets taggavl sig tydeligt med en korsformet glug.

Kirketårnet

Tårnet er tværstillet, da det står på tværs af skibet. På de vestlige hjørner har det dekorative lisener, dvs. svagt fremspringende murpiller, og på hver af gavlmurene er der en lille lysåbning i et spidsbuet felt. Herover er der tvillingeglamhuller (hvorfra kirkeklokkens klang kan lyde) i store, spidsbuede murspejle, som er afbrudt i toppen, da man angiveligt gjorde tårnet mindre end planlagt. Tårnets taggavle har sengotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Sakristiet

Sakristiet har en høj sokkel og blanke mure i munkesten og mindre sten. Det har firkantede trævinduer og valmtag.

Kirkens indre

I det indre er kirken hvidkalket med udførlige dekorationer. Rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. De to hvælv i skibet opført omkring år 1480. Korets to uregelmæssige hvælv er fra den sene gotik. I tre hjørner sidder der groft snittede, skægløse småhoveder som konsoller under nogle af ribberne. Samtidig er murene blevet forhøjet, og gavlen har fået sine bæltemurede kamtakker. Skibets østlige gavls tinder i top og bund stammer også fra denne fase af byggeriet.

Mellem koret og skibet er den halvrunde triumfbue bevaret. Den runde tårnbue har angiveligt fået sin form ved en senere ombygning, mens tårnets hvælv er fra dets opførelse. Både korets og skibets tagkonstruktioner er fra den sene gotik.

Kalkmalerier

Keldby Kirke

Kalkmaleri i Keldby Kirke. Her ses en afbildning af dommedag, hvor man i stedet for den sædvanlige Kristus som verdensdommer har erstattet ham af treenigheden.

Keldby Kirke
Af .
Keldby Kirke

Kalkmalerier i Keldby Kirke. Korets øverste frise har scener fra Det Gamle Testamente. Her ses Adam og Eva og Syndefaldet i øverste frise. Foto: 2010.

Keldby Kirke
Af .
Keldby Kirke

Kalkmalerier i Keldby Kirke. Her ses Kain og Abels offer. Foto: 2010.

Keldby Kirke
Af .

I Keldby Kirke er der kalkmalerier både på kirkerummets hvælv og over dem. De sidstnævnte stammer fra tiden inden man byggede hvælvene. Malerierne er særdeles bevaringsværdige.

I kirken er der udsmykninger fra mindst fem forskellige perioder, hvoraf de tre stadig er fint bevarede. Det gælder de senromanske malerier på korets vægge og korbuen fra 1270-1280, de unggotiske dekorationer fra 1325 udført på skibets vægge og triumfvæggen samt kalkmalerierne fra 1500-1520 lavet af Elmelundeværkstedet på skibets hvælv. Disse udsmykninger har flere sjældne scener.

De bevarede malerier i koret vidner om en udsmykning med et velgennemtænkt teologisk program. Her ses fx en afbildning af dommedag, hvor man i stedet for den sædvanlige Kristus som verdensdommer har erstattet ham af treenigheden. Det er uden sammenligning i Danmark.

Korets øverste frise har haft scener fra Det Gamle Testamente, mens den nederste har hentet sine motiver fra Det Nye Testamente. Nogle scener på skibets nordvæg kan have relation til samtidens monark, og de findes kun her i Danmark.

Udsmykningen over hvælvene i skibet er også fra den tidlige gotik i perioden 1270-1280. Selvom farvelaget de fleste steder er meget nedslidt, er det her muligt at danne sig et indtryk af udsmykningens øvre afslutning. På triumfvæggen mellem skibet og koret er der således bevaret betydelige rester, der kompletterer triumfvæggens usædvanlige fremstilling af dommedag.

Der er også bevaret fragmenter af dekorationerne fra starten af 1400-tallet og tiden mellem 1625 og 1650. Alle udsmykningerne vidner om valfartskirkens rigdom gennem mere end 300 år.

Inventar

Af middelalderligt inventar er bevaret den romanske døbefont af granit. Desuden har kirken en bevaret altertavle fra den sene gotik i begyndelsen af 1500-tallet. Den er måske skåret af Næstved Apostelhus-Mesteren.

Midterskabet

I midterskabet står kirkens værnehelgen, apostlen Andreas, med sit kors. Til siderne ses fire scener fra hans legende: Mod nord foroven ses kaldelsen til apostel med fiskerne i båden på Genesaret Sø og Kristus stående på bredden. Mod syd foroven genopvækker apostlen 40 druknede sømænd. Mod syd forneden er der afbildet apostlens korsfæstelse. Mod nord forneden ses Sankt Andreas, som hjælper en biskop, som fristes af en djævel i kvindeskikkelse. På fløjene er der 12 statuetter af de 11 apostle, mens den tolvte er en biskop med krumstav og kalk, som angiveligt er Sankt Eligius.

Prædikestolen

Prædikestolen er fra 1586. I dens fire store felter har man placeret et krucifiks, i to andre et sammenslynget og kronet FS (for Fredericus Secundus, altså Frederik 2.), og det sidste felt har en enkel frugtklase. På hjørnerne er der pilastre, dvs. halvsøjler, med joniske søjler. På opgangens paneler sidder der to billeder af henholdsvis Martin Luther og Philipp Melanchthon.

Alterbordet

Alterbordets panel er fra slutningen af 1500-tallet. Dets forside har tre felter med arkader med den oprindelige bemaling med grønne brokademønstre, gule rammer med røde profiler og delvis marmorering.

I kirken hænger der en håndklædehylde fra omkring år 1625. Den har en barokt splittet trekantgavl. På frisens forside er der to udskårne dragehoveder med sammensnoede haler, og på hver af siderne er der et lignende.

Gravminder

I kirken er der to epitafier, dvs. mindesmærker. Det ældste fra 1650 har et maleri på lærred, som forestiller en jomfru med perleflettet hår. Det andet fra 1681 har et maleri på lærred af den afdøde sognepræst, hans kone, søn og datter med deres aldre; 53, 27, 6 og 4 år.

Ved korets nordvæg er der rejst en gravsten fra 1371. Den har en tekst på latin, som kan oversættes til, ”I Herrens Aar 1326 paa Franciscus’ Dag døde Hr. Heming Molteke Ridder og 55 paa Marie Bebudelsesdag døde Fru Elsebe hans Hustru, og 47 døde Fru Christina Hr. Fikke Moltekes Hustru”. På stenen ses relieffer af hr. Hemming, der træder på en løve, fru Elsebe, som bærer et hovedklæde og fru Kristine, som har et stort hovedsæt.

I tårnrummet er der desuden en bevaret gravsten fra 1640’erne.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig