Keith Jarrett

Faktaboks

Keith Jarrett
født:
1945

Keith Jarrett, f. 1945, amerikansk pianist og komponist med uddannelse i både klassisk musik og jazz. Han er en af de meget få fremtrædende musikere, der med lige stor selvfølgelighed spiller begge dele, og med sin teknik og sit ukorrumperede talent har han placeret sig blandt 1900-t.s største instrumentalister og improvisatorer. I jazzsammenhæng har Jarrett spillet både bebop og fusion (med Miles Davis) og har haft egne ensembler med en meget personlig stil. Han er især kendt for sine Bach- og Sjostakovitj-tolkninger og for sin udforskning af jazzens standardrepertoire i trioformat. Desuden har hans solooptræden, hvorunder alle tematiske forløb skabes på stedet, og hans spirituelle indfaldsvinkel til musikken synliggøres, opnået stor popularitet. Han har samarbejdet med bl.a. blokfløjtevirtuosen Michala Petri.

Keith Jarrett modtog Léonie Sonnings Musikpris i 2004.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig