Kefisodotos d.æ., græsk billedhugger, der virkede i Athen i første halvdel af 300-tallet f.Kr.; han var formentlig far til Praxiteles.

Der er ikke bevaret noget originalværk, men Kefisodotos' mest kendte arbejde, Eirene og Plutos (Freden og rigdommen), kendes i flere romerske kopier.

Freden og rigdommen er skildret som en kvinde med et barn på armen, og originalen var opstillet på torvet (Agora) i Athen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig