Vue ud over Keelungs havn
Commons.Wikipedia .
Licens: CC BY SA 3.0

Keelung, Chilung, Jilong, havneby i den nørdøstlige del af Taiwan; cirka 370.000 indb. (2021).

Grundlæggelse

Keeung blev grundlagt i 1629 af Spanien under navnet La Santisima Trinidad. På mandarin-kinesisk fik byen navnet Keelung. Under den japanske besættelse 1895-1945 blev byen kaldt Kiirun.

Økonomi

Keelung har en naturlig havn, som blev udbygget under den japanske besættelse (1895-1945); den er nu havneby for hovedstaden Taipei, som Keelung delvis er vokset sammen med.

Keelung har gode trafikforbindelser (jernbane og motorvej), flere skibsværfter, gødnings- og cementindustri samt en moderne fiskerihavn og fiskeindustri.

Politik

I de senere år er flere højere uddannelsesinstitutioner blevet etableret i Keelung. Det drejer sig om National Taiwan Ocean University, Ching Kuo Institute of Management and Health samt Chungyu Institute of Technology.

Borgmester i Keelung er Lin Yu-chang fra det Demokratiske Progressive Parti.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig