Kawasaki (by)

Kawasaki (by), japansk by mellem Tokyo og Yokohama; 1,49 mio. indb. (2016). De tre byer er vokset helt sammen. Kawasaki ligger ved floden Tamagawa, hvor den tidligste industrialisering fandt sted. Allerede i 1913 blev der skaffet nyt land til industrien ved opfyldninger i Tokyobugten. Nu er sværindustri den vigtigste branche, og havnen er blandt de vigtigste for Japans store import af råstoffer til industrien. Der satses på udbygning af højteknologisk industri i området; bl.a. har Hitachikoncernen stor produktion og forskning i Kawasaki. Byen blev i 1997 forbundet med Kisarazu via bro og tunnel over Tokyobugten.

Læs også om industrikoncernen Kawasaki.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig