Katynmassakren var Stalins massehenrettelser af polske officerer i Katynskoven vest for Smolensk i Rusland i april 1940. Massakren var efter al sandsynlighed et led i et nøje planlagt forsøg på at likvidere den polske samfundselite og dermed vanskeliggøre genoprettelsen af en selvstændig polsk stat, efter at Nazityskland og Sovjetunionen i 1939 havde besat hhv. Vest- og Østpolen.

Under krigen på Østfronten fandt tyskerne i 1943 massegrave ved Katyn med ca. 4000 officerer. Afsløringen førte til et brud mellem Sovjetunionen og den polske eksilregering i London og belastede også forholdet mellem Sovjetunionen og Polen i efterkrigstiden, hvor det var tabu at omtale massakren i de to lande.

Det virkede allerede i 1943 påfaldende, at Sovjetunionen nægtede Internationalt Røde Kors at gennemføre en undersøgelse til klarlæggelse af ansvaret for forbrydelsen. Den danske retsmediciner Helge Tramsen (1910-79) var en af de 12 ikke-tyske læger, som tyskerne i april 1943 sendte ud for at undersøge ligene. Disse fastslog dødstidspunktet til at være foråret 1940, da Katynområdet var besat af sovjetiske tropper.

Ved Nürnbergprocessen nægtede de vestallierede dommere at acceptere Sovjetunionens krav om, at Tyskland skulle dømmes for forbrydelsen. Helt frem til 1990 hævdede den sovjetiske regering, at det var tyskerne, der havde gennemført masselikvideringen, men herefter blev det officielt erkendt, at Josef Stalin bar ansvaret. I 1992 overlod Ruslands præsident Boris Jeltsin sin polske kollega Lech Wałęsa en kopi af et hemmeligstemplet dokument, hvor massakren foreslås gennemført; det var dateret 5. marts 1940 og underskrevet af L. Berija. Dokumentet var kontrasigneret af Stalin, Vjatjeslav Molotov, Kliment Vorosjilov og Anastas Mikojan og godkendt af Mikahil Kalinin og Lazar Kaganovitj.

I 1989-1990 blev flere lignende grave afdækket andre steder i Rusland. Hovedparten af de øvrige myrdede polske officerer ligger i landsbyen Mednoje nær byen Tver (6100) og i Piatikhatki i byen Kharkivs udkant (4000). De resterende er fordelt i mindre grupper over hele Rusland. I alt skulle 25.700 polakker have været henrettet, men ifølge sovjetiske oplysninger blev det endelige tal 21.857.

Et af ofrene var den polske filminstruktør Andrzej Wajdas far, Jakub Wajda, der blev henrettet i NKVD-fængslet i Kharkov i foråret 1940. Faderens død lå til grund for Wajdas Oscar-nominerede film fra 2007 om massakrerne med titlen Katyn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig