Kattegat - miljø

Kattegat - miljø, Forekomsten af døde hummere i Kattegatfiskernes garn blev anledningen til den hidtil største indsats på miljøområdet i Danmark, Vandmiljøplanen i 1987.

Længe før, allerede i 1960'erne, havde plante- og dyrelivet i Kattegat vist tegn på den stigende forurening. I fisk og andre havdyr fandt man betydelige mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Nogle af stofferne kom langvejs fra med Jyllandsstrømmen fra Nordeuropa og gennem Østersøen fra byer og industrier langs kysten og fra de store floder. Andre stoffer blev bragt hertil med vinden. Man begyndte at skærpe kravene til spildevandets indhold af disse stoffer, og i løbet af 1980'erne sås virkningen heraf. Indholdet af stofferne i havets dyr faldt, først i torsk og andre dyr, der lever i de frie vandmasser, senere i bl.a. rødspætter, der lever på havbunden, hvor mængden af miljøgifte er større end oppe i vandet.

Det er imidlertid eutrofiering, dvs. overgødskning med næringsstoffer og følgevirkningerne heraf, bl.a. stigende algemængder og iltsvind, der er årsag til de mest iøjnefaldende problemer i Kattegat. Langs kysterne giver de mange planktonalger skygge, så sollyset ikke kan nå ned til ålegræs og store havalger, som derfor forsvinder. Når planktonalgerne dør, bliver de nedbrudt af bakterier, der kan bruge så meget af vandets ilt, at der kommer iltsvind. Også ude i det åbne Kattegat er der iltsvind. Her er vandet lagdelt med det tunge Nordsøvand i bunden og det lettere Østersøvand ovenpå. På grænsen mellem de to vandmasser virker springlaget som en barriere for det iltrige overfladevand, så det ikke kan komme ned og erstatte den ilt, der bruges ved bunden.

Eutrofieringen har sat sig spor i hele Kattegat. I de sydlige dele er der ikke længere den store artsrigdom og biomasse, som man fandt i begyndelsen af 1900-t. Jomfruhummere, søpindsvin og muslinger lever nedgravet i bunden og har derfor særlig svært ved at tåle iltsvindet. Nogle slangestjerner klarer sig bedre, men heller ikke de opnår samme alder og størrelse som før. I de nordlige dele af Kattegat er der derimod kommet flere bunddyr. Den øgede algemængde giver ekstra føde til dyrene, og ilten i bundvandet bliver jævnligt fornyet, når frisk vand fra Nordsøen trænger ind i Kattegat langs bunden.

Virkningerne af vandmiljøplanerne er ved at vise sig. Der er sket et fald i koncentrationen af fosfor i de kystnære områder på mellem 22% og 57% i forhold til de tidlige 1990'ere. Også indsatsen mod kvælstofudvaskningen fra landbruget er ved at vise sig. Siden 2000 er der sket et fald i nitratkoncentrationen på op til 44%. Faldet er mest udtalt i kystnære områder, men er også mærkbart i åbne områder af Kattegat; der er færre alger. Det er endnu for tidligt at afgøre, om faldet er tilstrækkeligt til at mindske de voldsomme iltsvind.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig