Kate Kühl

Kate Kühl var en tysk sanger, skuespiller og kabaretkunstner.

Som 19-årig kom hun til Berlin fra fødebyen Köln for at studere sang, men blev hurtigt indfanget af det livlige kabaretmiljø. I 1920 debuterede hun i Rosa Valettis Cabaret Grössenwahn, hvor hun havde succes med sin djærve, erotiske udstråling og kraftige stemme.

Forfatteren Kurt Tucholsky blev hendes mentor og skrev bl.a. Die Dorfschöne (med musik af Werner Richard Heymann) til hende, mens Bertolt Brecht overlod hende sangen Erinnerung an die Marie A. De er begge blandt dem, hun indspillede på plade i 1928-1930.

I 1927 sang hun Walter Mehrings og Edmund Meisels (1894-1930) titelsang til Ernst Tollers Hoppla, wir leben i Erwin Piscators iscenesættelse på Theater am Nollendorfplatz, og i 1928 spillede hun Lucy i uropførelsen af Berholt Brecht og Kurt Weills Dreigroschenoper på Theater am Schiffbauerdamm. Lige til det sidste, da hun var med i Friedrich Hollaenders advarende revy Höchste Eisenbahn! (1932), bidrog hun til kabaretens guldalder i Weimarrepublikken.

I Det Tredje Rige holdt Kate Kühl lav profil. Hun indsang sømandssange og medvirkede i neutrale musikalske indslag i spillefilm, og også enkelte deciderede propagandafilm. Allerede i august 1945 tog hun del i den første tyske Brecht-opsætning efter krigen, da hun spillede Mrs. Peachum i Die Dreigroschenoper på Hebbel-Theater i Berlin.

I 1946-1947 indspillede hun sammen med Ernst Busch en række af Brechts nyere antinazistiske og pacifistiske sange og digte. Da Brecht og Hanns Eisler endnu ikke var vendt tilbage til Europa fra USA, måtte komponisten Boris Blacher instrumentere og arrangere musikken med udgangspunkt i klavernoderne eller selv skrive melodier (Kinderkreuzzug). Sangene skulle udbredes via radio og grammofonplade med udgangspunkt i Østberlin, men en del blev tilbageholdt og arkiveret, fordi de efterhånden blev uforenelige med militariseringen i DDR. Dette materiale er i vid udstrækning blevet gjort tilgængeligt efter Murens fald.

I begyndelsen af 1950'erne brød Kate Kühl med DDR og arbejdede nu kun i Vesttyskland og Vestberlin. Hun engagerede sig i SPD og opførte i 1958 på en partidag i Stuttgart Günther Weisenborns (1902-1969) pacifistiske Göttinger Kantate i en opsætning, som Erwin Piscator stod for.

Hun var nu persona non grata i DDR og ikke synderligt efterspurgt i vesten. Hun fik dog lov til at indspille en LP med retrospektive tekster i 1965, men den skæmmes af, at hun akkompagneres af et tidstypisk danseorkester. Siden blev der stille om hende, og da hun døde, var hun helt glemt.

I 2007 udsendte Akademie der Künste i Berlin en dobbelt-cd med Kate Kühl under titlen Hoppla – wir leben!