Katarina Witt, f. 1965, (øst)tysk kunstskøjteløber, to gange olympisk mester (1984, 1988), fire gange verdensmester (1984-85, 1987-88), seks gange Europamester (1983-88). I 1988 blev hun professionel og gik over til at optræde i skøjteshows, film, tv mv., bl.a. tv-filmen Carmen on Ice (1990), som hun fik en Emmy for. Selv om den fotogene, priviligerede Katarina Witt lod sig bruge som pynt i DDR og gerne lod sig fejre af Erich Honecker, har hendes popularitet overlevet uden skrammer i det genforenede Tyskland.