I Kastrupgårdsamlingen udstilles bl.a. Theodor Philipsens værker. Samlingen, der tilhører Tårnby Kommune, omfatter både malerier og skulpturer.

.

Kastrupgårdsamlingen er et kunstmuseum i Kastrup ved København, stiftet i 1968. Det åbnede i 1977 på Kastrupgård, der blev opført i 1753 som landsted for grundlæggeren af Kastrupværk, Jacob Fortling; det blev ombygget i 1970'erne.

Kastrupgårdsamlingen har specialiseret sig i moderne grafisk kunst, men rummer desuden malerier og keramik af Theodor Philipsen, fajance fra Kastrupværk og glas fra Kastrup Glasværk samt driver en betydelig udstillingsvirksomhed af både dansk og udenlandsk kunst fra 1900-tallet.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig