Kastrupgårdsamlingen

Kastrupgårdsamlingen, kunstmuseum i Kastrup ved København, stiftet i 1968. Det åbnede i 1977 på Kastrupgård, der blev opført i 1753 som landsted for grundlæggeren af Kastrupværk, Jacob Fortling; det blev ombygget i 1970'erne.

Kastrupgårdsamlingen har specialiseret sig i moderne grafisk kunst, men rummer desuden malerier og keramik af Theodor Philipsen, fajance fra Kastrupværk og glas fra Kastrup Glasværk samt driver en betydelig udstillingsvirksomhed af både dansk og udenlandsk kunst fra 1900-tallet.

Museets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig