Kartoffelrækkerne

Kartoffelrækkerne.

.

Kartoffelrækkerne.

.

Kartoffelrækkerne, populært navn på en 21/2-etagers stokbebyggelse med i alt 480 huse ved Sortedamssøen i København. Inspireret af embedslægen F.F. Ulriks (1818-1917) oplysningsarbejde på arbejdspladsen om boligen stiftede Burmeister & Wains arbejdere 1865 en byggeforening og opførte 1873-89 Kartoffelrækkerne med Frederik Bøttger som arkitekt.

Lys, luft og moderne installationer var væsentlige programpunkter. Husene var indrettet til to arbejderfamilier, men i dag er langt de fleste af disse bygninger med forhave og gård ombygget til eftertragtede enfamilieshuse for middelklassen.

Navnet skyldes, at området tidligere blev anvendt til kartoffeldyrkning, og at de lave, ens huse er placeret i snorlige rækker.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig