Kartoffelkuren

Kartoffelkuren, økonomisk-politisk pakke, gennemført af regeringen Poul Schlüter i oktober 1986 i "kartoffelferien" (skolernes efterårsferie) med det formål at fremme opsparing og bekæmpe gældsætning.

Kartoffelkurens vigtigste dele var: 1) 20 % afgift på renter af forbrugslån, 2) realkreditlån til ejerboliger som mix-lån (60 % annuitets- og 40 % serielån), 3) lånegrænsen for realkreditlån ved ejerskifte af ejerboliger sat op fra 70 % til 80 %, 4) samme regler for realkreditlignende lån (for at undgå forvridninger), 5) stempelafgift på pantebreve til forbrugslån øget fra 1,5 % til 4 %, 6) lidt forbedret bolig- og uddannelsesopsparing.

Dertil ændrede man praksis i forhold til fradrag af renteudgifter. Tidligere kunne man trække sine renteudgifter fra sin indkomst inden man beregnede skatten, hvormed man fik fuldt fradrag for renteudgifter. Denne praksis blev ændret til, at rentefradraget blev et fradrag i skatten. Samtidig sænkedes med kartoffelkuren rentefradraget fra 73 % i 1987 til 50 % i 1993.

Kartoffelkuren var mest økonomisk psykologi. I offentligheden havde kuren en vis chokvirkning, men den havde tvivlsom økonomisk effekt, da et økonomisk tilbageslag var under udvikling, og da andre økonomisk-politiske indgreb, især skattereformen fra 1987, virkede.

Kartoffelkuren er for længst fjernet. Renteafgiftsloven blev ophævet i 1989, endda fra og med afgiftsåret 1988 og med tilbagebetaling af forbrugsrenteafgiften for 1988. Mix-lånene og loven om realkreditlignende lån blev fjernet i 1993. Til gengæld er rentefradraget gradvist blevet sænket, således at det i 2012 var 33 % og er planlagt til at ende på 25 % i 2019.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig