Faktaboks

Karsten Ohrt
Født
8. november 1952
Død
25. september 2023
Karsten Ohrt
Karsten Ohrt fotograferet i forbindelse med sin 70-års fødselsdag.
Karsten Ohrt
Byline: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Karsten Ohrt var en dansk kunsthistoriker og museumsleder.

Ohrt blev mag.art. i 1979 og var museumsinspektør ved Nordjyllands Kunstmuseum i Aalborg 1979-1988. Han blev derefter leder af Kunsthallen Brandts i Odense.

I 2007 blev han udnævnt til Allis Hellelands afløser som direktør for Statens Museum for Kunst, som i hans tid blev kendt som SMK.

Fra 1993 var Karsten Ohrt medlem af Ny Carlsbergfondets direktion, fra 2006 tillige formand for Ny Carlsberg Glyptoteks bestyrelse. Som bl.a. en fremragende formidler af kunst modtog han i 1998 N.L. Høyen Medaljen.

Den 1. januar 2014 overtog Karsten Ohrt formandskabet i Ny Carlsbergfondets direktion efter Hans Edvard Nørregård-Nielsen og fratrådte samtidig sin stilling som direktør for SMK. Ohrt sad på den indflydelsesrige post i Ny Carlsbergfondet frem til 2019, hvor han måtte stoppe pga. alvorlig sygdom.

I årene 2013-2022 var han tillige formand for Politiken-Fonden.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig