Karpato-Ukraine

Karpato-Ukraine, historisk betegnelse for det administrative område Zakarpatska Oblast i det vestligste Ukraine; 12.800 km2, 1,26 mio. indb. (2016). Hovedstad Uzjhorod. Befolkningen, ruthenere, er overvejende ukrainsktalende og tilhører den ortodokse kirke. Regionen er et landbrugsområde og har papir- og træindustri. Flere steder brydes brunkul og stensalt.

Områdets mange navne, fx Karpatorusland, Ungarsk Rusland og Ruthenien afspejler dets omskiftelige tilværelse på grænsen mellem Central- og Østeuropa. I 900- og 1000-t. var området en del af Kyjiv-Rusland, og herefter frem til 1918 af kongeriget Ungarn. Efter 1. Verdenskrig tilfaldt det Tjekkoslovakiet mod løfter om udstrakt autonomi, som kun delvis blev opfyldt. I november 1938, i forlængelse af Münchenaftalen, tildeltes Ungarn den sydlige del af Karpato-Ukraine, og i marts 1939 besatte ungarske tropper resten. Efter kraftigt sovjetisk pres afstod den tjekkoslovakiske regering i 1945 uden folkeafstemning området til Sovjetunionen, der indlemmede det i Ukraine.

Gennem 1800-t. kom dele af Karpato-Ukraines befolkning til at forstå sig selv som en selvstændig ruthensk nation, mens andre opfattede sig som ukrainere eller russere. Tjekkoslovakiet opmuntrede til en selvstændig ruthensk nationalfølelse og sproglig udvikling, mens ukrainiseringen siden 1945 har været massiv.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig