Karlsladen, bindingsværkslade, nu formidlingscenter ved Kalø i Østjylland, opført 1727. Laden hører under Kalø Hovedgård som siden 1945 er ejet af staten. Det er en agerumslade med køregange og porte i gavlene. Bygningens navn stammer fra ca. 1930; den er opkaldt efter Karl Ladefoged (1868-1948, egl. Carl August Jensen) der var ansvarlig for kornmagasinerne.

Karlsladen, der ejes af Naturstyrelsen, er blevet gennemgribende renoveret og har bl.a. fået genskabt sit stråtag. Karlsladen åbnede i juni 2013 som formidlingscenter for Nationalpark Mols Bjerge.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig