Karlovy Vary, tidl. Karlsbad, by i det vestlige Tjekkiet 130 km vest for Prag ved floden Teplás udmunding i Ohře; 54.400 indb. (2001). Byen har ler- og glasindustri og fremstilling af likør. Karlovy Vary er Tjekkiets vigtigste kurby; den er vokset op omkring 12 varme mineralkilder (42-73 °C) og rummer fire store kurbadeanstalter, adskillige hoteller samt kildeanlæg og kolonnader, hovedsagelig fra slutningen af 1800-t. Stedet blev i begyndelsen udelukkende benyttet til badekure, men fra slutningen af 1700-t. blev drikkekure almindelige. Kilderne tiltrak allerede fra 1600-t. et internationalt aristokratisk klientel, og listen over berømte gæster er lang. Byen byder på mange kulturelle muligheder som en stor årlig international filmfestival, teater og koncerter samt vandreture i det bjergrige område.

Karlovy Varys byvåben samt en befæstning kan dateres til 1370; byen fik status af kongelig by i 1547. I 1770 hærgedes Karlovy Vary af en storbrand, men byen blev snart genopbygget. I april 1938 holdt Konrad Henleins sudetertyske parti kongres her, og herfra dikterede man efter aftale med Hitler sine nationale krav til den tjekkoslovakiske regering, se Karlsbadprogrammet. Byens tyske befolkning blev fordrevet efter 1945.

Karlovy-massivet er et kompleks af ca. 300 mio. år gamle hercyniske granitter, der er trængt ind i et stærkt omdannet (højmetamorft) prækambrisk grundfjeld. Granitterne indeholder mineraliseringer af bl.a. tin og wolfram; desuden findes mineralerne flusspat og baryt samt lerbjergarten kaolin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig