Karlby Klint

Karlby Klint, den nordvestlige del af to kalkstensklinter på Djursland 8 km nord for Grenaa. Klinten er 1 km lang og har op til 12 m høje lodrette vægge med brændingshuler.

Faktaboks

etymologi:
Karlby Klint efter Karlby, 1388 Karlby, af karl 'mand', den præcise bet. er usikker, og -by.

Den grålighvide bryozokalk med flintelag fra Danien (65-60 mio. år før nu) ligger i banker og rummer forsteninger af bl.a. muslinger, søliljer og søpindsvin. I middelalderen har man savet bygningssten ud af klinten. Karlby Klint og den nærliggende Sangstrup Klint er nationale geologiske interesseområder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig