Faktaboks

Karl Schiller
Født
24. april 1911, Wrocław, Polen
Død
26. december 1994, Hamborg, Tyskland
Karl Schiller
Commons.Wikipedia .
Licens: CC BY 2.0

Karl Schiller var en tysk politiker (SPD). I Det Tredje Rige var Schiller som ung jurist medlem af en række nazistiske organisationer, uden at det bagefter blev brugt imod ham.

Schiller var delstatsminister for økonomi i Hamburg 1948-1953 og i Vestberlin 1961-1965. 1965-72 var han medlem af Forbundsdagen. I 1966 blev han økonomiminister, men trådte tilbage i 1972 efter kritik af hans økonomiske stabilitetspolitik. 1971-1972 fungerede han tillige som finansminister.

Karl Schiller moderede den overvejende ordoliberale tyske økonomiske politik, som havde været den dominerende linje i Forbundsrepublikken Tyskland, indtil han kom til. I den forbindelse integrerede han flere elementer fra keynesianismen. Karl Schiller tog dog ikke egentlig afstand fra ordliberalismen og dens væsenligste ophavsmand, Walter Eucken, hvis værker han kendte ud og ind. Karl Schiller testamenteredes ved sin død sit omfattende bibliotek til Walter Eucken-Instituttet ved Freiburgs Uninisitet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig