Faktaboks

Karl May
Født
25. februar 1842
Død
30. marts 1912

Karl May.

.

Karl May var en tysk forfatter af eventyrlige rejsefortællinger, der fører helten gennem hele verden i hans kamp mod det onde.

Karl May debuterede med kolportageromaner for senere at skrive bøger med indiansk stof (fx Winnetou, 3 bind, 1876-1893) og stof fra den balkansk-arabiske verden (begyndende med Durch die Wüste, 1892), der gjorde ham til den mest succesrige drengebogsforfatter i Tyskland nogensinde.

Adskillige af hans bøger foreligger på dansk. Drengebøgernes ædle, kloge og tapre kristne superhelt, der i Amerika kaldes "Old Shatterhand", i den arabiske verden "Kara ben Nemsi" (Karl, tyskernes søn), udbreder fred og næstekærlighed.

Karl Mays sene romaner (Ardistan und Dschinnistan, 1909) forkynder en forædlende pacifisme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig