Faktaboks

Karl Hofer
Født
1878
Død
1955

Karl Hofer, 1878-1955, tysk maler og grafiker. Efter studier i Karlsruhe og Stuttgart opholdt Karl Hofer sig en årrække i Rom og siden i Paris. Under indtryk af bl.a. Paul Cézanne og Paul Gauguin malede han figurkompositioner og landskaber.

Mest kendt er Karl Hofer for sine skildringer af menneskets lidelser og ensomhed. Ved nazisternes magtovertagelse i 1933 blev hans kunst stemplet som "entartet", og i 1943 blev en stor del af hans værker ødelagt under et bombeangreb i Berlin.

Læs mere om tysk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig