Carl Bechstein var en fremtrædende tysk pianofabrikant, der skabte instrumenter af høj kvalitet, især flygler, i samarbejde med pianisten og dirigenten Hans von Bülow. Bechstein grundlagde sin fabrik i Berlin i 1853, og den fortsatte efter hans død. Fabrikken blev ødelagt under 2. Verdenskrig, men kom på fode igen med bibeholdelse af sit omdømme. Firmaet Bechstein blev overtaget af det amerikanske firma Baldwin i 1963.