Karlstein.

.

Karlův Týn, (ty. Karlstein), tidligere kongeborg 20 km sydvest for Prag, Tjekkiet. Borgen, der er højt beliggende i et skovomkranset område, blev opført 1348-57 for Karl 4. til opbevaring af kronjuvelerne.

Karlův Týn blev udvidet i slutningen af 1500-tallet og i slutningen af 1800-tallet noget hårdhændet ombygget i en romantiserende nygotisk stil.

Borgens vigtigste seværdighed er Helligkorskapellet med forgyldte loftshvælv og juvelbesatte vægge med udsmykninger af den bøhmiske maler Theoderik udført 1357-65.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig