Faktaboks

Karen Horney
Født
1885
Død
1952

Karen Horney, 1885-1952, tysk-amerikansk psykoanalytiker, uddannet hos Karl Abraham i Berlin. Hun trådte i 1920'erne frem med en feministisk kritik af Freuds kvindelighedsteori, idet hun mente, at kvindens påståede penismisundelse blev tildelt en alt for stor betydning. Siden kritiserede hun psykoanalysen generelt for at overvurdere seksualiteten på samfundets bekostning og for at lægge mere vægt på barndommen end på individets aktuelle livsomstændigheder.

Karen Horney emigrerede til USA i 1932. Hun kom i et stigende modsætningsforhold til den etablerede freudianske psykoanalyse, som hun brød definitivt med i 1941. Derefter søgte hun sammen med bl.a. Erich Fromm at skabe en ny psykoanalytisk doktrin med hovedvægt på karakterdannelsen og de neuroseskabende faktorer i individets samfundsmæssige kamp for selvhævdelse. Karen Horney, der var noget af en enspænder, kom imidlertid også ud i opslidende konflikter med sine nye allierede og isolerede sig til sidst med nogle få trofaste elever.

Hendes forfatterskab vandt stor udbredelse pga. beskrivelserne af en række let genkendelige samspilsproblemer i hverdagslivet og betoningen af individets dybtliggende behov for selvrealisering, træk, der passede godt ind i efterkrigsårenes amerikanske mentalitet. Blandt hendes bøger kan nævnes New Ways in Psychoanalysis (1939, da. Nyt syn på psykoanalysen, 1949), Self-Analysis (1942, da. Selvanalyse, 1968) og Neurosis and Human Growth (1950, da. Neurose og selvudfoldelse, 1971).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig