Karen Brahe

Faktaboks

Karen Brahe
født:
1657
død:
1736

Karen Brahe, 1657-1736, dansk adelsdame. Karen Brahe forblev ugift og styrede selv sit gods Østrupgård ved Fåborg, men hendes navn er især knyttet til boghistorien.

Fra sin slægtning Anne Gøye arvede hun i 1681 en stor samling af ældre danske bøger, som hun selv forøgede betydeligt. Dette bibliotek rummer ca. 3400 numre, heriblandt mange sjældenheder og unika.

Karen Brahe testamenterede biblioteket til Det adelige Jomfrukloster i Odense, som hun selv oprettede i 1716. Samlingen, der er det ældste bevarede danske privatbibliotek, findes i dag deponeret i Landsarkivet for Fyn. Se også Karen Brahes Folio.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig