Karahavet

Karahavet, den del af Det Nordlige Ishav, som ligger nord for Rusland mellem Novaja Zemlja, Franz Josefs Land og Severnaja Zemlja. De sibiriske floder Ob og Jenisej udmunder i Karahavet, og de store mængder ferskvand hæver havvandets frysepunkt, således at farvandet er isdækket fra september til juni. Det langvarige isdække betyder, at den biologiske primærproduktion og dermed fiskeresurserne er langt mindre end i det tilstødende Barentshav.

Store naturgasfelter på og ud for Jamalhalvøen forberedes til produktion.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig