Kanto

Kanto, området omkring Tokyo. Navnet bruges i historisk og kulturel sammenhæng, og området rummer 42,6 mio. indb. (2010); det er Japans økonomiske, politiske og administrative centrum.

Faktaboks

etymologi:
Kanto er japansk for 'øst for grænsen'

Kanto er samtidig landets geografiske tyngdepunkt med lige stor afstand til det nordligste Hokkaido og det sydligste Kyushu. En stor del af området udgøres af den store, plane Kantoslette, hvor der bl.a. dyrkes grøntsager og frugt til storbyen. Her ligger også de enorme byområder med bl.a. industriregionen Keihin (Tokyo-Yokohama). Se også Kansai.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig