Kanjur

Kanjur er en religiøs tekstsamling på tibetansk.

Faktaboks

etymologi:

af tibetansk bKa'-'gyur 'oversættelse af (Buddhas) ord'

Kanjur, der er i over 100 bind, indeholder den tibetanske buddhismes kanoniske skrifter. Teksterne i Kanjur, der er oversat fra sanskrit, regnes af de tibetanske buddhister for Buddhas egne ord i modsætning til den omfattende kommentarlitteratur, der findes i Tanjur. Den endelige systematisering af de mange oversatte tekster i Kanjur blev afsluttet i 1300-tallet. Kanjur er kommet i flere bloktryksudgaver samt i en mongolsk oversættelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig