Kanhavekanalen

Kanhavekanalen, kanal på Samsø, der tillod skibe at passere mellem den dybt indskårne Stavnsfjord og havet vest for øen. Kanalen er anlagt i 726, og der ses stadig spor af den i terrænet. Den var sandsynligvis godt 500 m lang, 11 m bred og 1,5 m dyb. På en del af strækningen var de skrånende sider beklædt med vandrette planker, som var holdt fast af nedbankede pæle.

Faktaboks

etymologi:
Stednavnet kendes fra 1599 Kahnhave, af kane 'båd' og have 'gærde, indhegning'.

Formålet med kanalen var formentlig militært, nemlig at lette beherskelsen af de centrale danske farvande.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig