Kangerlussuatsiaq er en ca. 100 km lang og smal (1½ km) vestgrønlandsk fjord i Qeqqata Kommunia.

Faktaboks

Etymologi
Kangerlussuatsiaq er grønlandsk og betyder 'den temmelig store fjord'
Også kendt som

Evighedsfjorden

Fjordens landskab veksler mellem meget stejle kystpartier og en lang række gletsjere, hvoraf flere kalver i fjorden, mens andre er hængebræer, som afsmelter højt oppe på fjeldsiderne eller med voldsom kraft styrter i fjorden. Fjorden har et stort antal husruiner, som minder om tidligere tiders bosætninger.

Udstedet Illut var beboet frem til 1854; her boede den navnkundige grønlandske profet Habakuk i slutningen af 1700-tallet. Isbjergene skaber problemer for besejling, og i nyere tid er kun bygden Kangaamiut på en ø ved fjordmundingen beboet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig