Kanem-Bornu, historisk rige i det nordøstlige Nigeria. I 800-t. erobrede kanurifolket en række samfund omkring Tchadsøen, og under ledelse af Say'f b. Dhi Yazan og det af ham indstiftede Sefawadynasti opbyggede kanurierne mellem 800- og 1000-t. en stærk stat med Kanem som hovedstad. Statens magt byggede på et omfattende militær, på en sakral herskerideologi og på giftermål med kvinder fra de erobrede områder. I 1000-t. gik det herskende dynasti over til islam. Staten nåede et højdepunkt i 1200-t. under Dunama 2., som erobrede nye områder, udbyggede Kanems handel med Nordafrika og styrkede islam. Fra 1200-t. til 1400-t. blev staten svækket af indre dynastiske stridigheder.

Fra 1470 lagde Ali Ghaji grunden til et nyt Kanuririge ved Bornu, nu med hovedstad i Birni Ngazargamu, og det nye rige øgede støt sin magt indtil anden halvdel af 1700-t. I begyndelsen af 1800-t. angreb fulanifolk Bornu som led i en jihad, og Bornu blev kun reddet i kraft af en militær indsats fra den lærde kriger og teolog Muhammad al-Kanemi. Al-Kanemi blev snart Bornus faktiske hersker, og han gjorde Kukawa til sin hovedstad. I 1846 besejrede al-Kanemis søn, Umar, Sefawadynastiet, som efter næsten 1000 år ved magten blev afløst af al-Kanemi-dynastiet. Mod slutningen af 1800-t. blev Bornu svækket af indre stridigheder og af militære angreb fra staten Wadai under Rabeh b. Fadlallah. Rabeh blev dræbt af franskmænd i år 1900, og Bornuområdet blev nu delt mellem kolonimagterne Frankrig, Storbritannien og Tyskland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig