Kanem-Bornu

Kanem-Bornu, historisk rige i det nordøstlige Nigeria. I 800-t. erobrede kanurifolket en række samfund omkring Tchadsøen, og under ledelse af Say'f b. Dhi Yazan og det af ham indstiftede Sefawadynasti opbyggede kanurierne mellem 800- og 1000-t. en stærk stat med Kanem som hovedstad. Statens magt byggede på et omfattende militær, på en sakral herskerideologi og på giftermål med kvinder fra de erobrede områder. I 1000-t. gik det herskende dynasti over til islam. Staten nåede et højdepunkt i 1200-t. under Dunama 2., som erobrede nye områder, udbyggede Kanems handel med Nordafrika og styrkede islam. Fra 1200-t. til 1400-t. blev staten svækket af indre dynastiske stridigheder.

Fra 1470 lagde Ali Ghaji grunden til et nyt Kanuririge ved Bornu, nu med hovedstad i Birni Ngazargamu, og det nye rige øgede støt sin magt indtil anden halvdel af 1700-t. I begyndelsen af 1800-t. angreb fulanifolk Bornu som led i en jihad, og Bornu blev kun reddet i kraft af en militær indsats fra den lærde kriger og teolog Muhammad al-Kanemi. Al-Kanemi blev snart Bornus faktiske hersker, og han gjorde Kukawa til sin hovedstad. I 1846 besejrede al-Kanemis søn, Umar, Sefawadynastiet, som efter næsten 1000 år ved magten blev afløst af al-Kanemi-dynastiet. Mod slutningen af 1800-t. blev Bornu svækket af indre stridigheder og af militære angreb fra staten Wadai under Rabeh b. Fadlallah. Rabeh blev dræbt af franskmænd i år 1900, og Bornuområdet blev nu delt mellem kolonimagterne Frankrig, Storbritannien og Tyskland.