Byen rummer en af buddhismens vigtigste relikvier, Buddhas hjørnetand, i Dalada Maligawa, Tandens Tempel.

.

Et af de mest foretrukne transportmidler i byen.

.

Kandy, by i Sri Lankas centrale højland; 125.400 indb. (2011). Byen ligger ved en kunstig sø i 500 m højde, omgivet af bjerge og med et behageligt klima.

Byen rummer en af buddhismens vigtigste relikvier, Buddhas hjørnetand, i Dalada Maligawa, Tandens Tempel. Tilstrømningen af pilgrimme kulminerer i juli-august, hvor en kopi af relikvieskrinet føres frem på ryggen af en rigt udsmykket elefant.

Kandy var kongesæde fra 1300-t. og er fortsat centrum for singalesisk kultur og identitet; byen var i 1815 det sidste singalesiske holdepunkt, som måtte bøje sig for britisk kolonisation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig