Kananga, Luluabourg, handels- og administrationsby i den centrale del af Den Demokratiske Republik Congo; ca. 1 mio. indb. (2012). Kananga ligger på jernbanen Lubumbashi-Ilebo, hovedruten fra hovedstaden Kinshasa til de sydlige provinser. Fra Ilebo er der skibsforbindelse ad Kasaifloden til Kinshasa, mens vejforbindelserne som i det meste af landet udgøres af svært fremkommelige jordveje.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.