Kalmykien

Kalmykien, Khalmg Tangtj, republik i Den Russiske Føderation, en af landets 83 regioner; 76.000 km2, 289.500 indb. (2010). Hovedstad: Elista. Kalmykien omfatter et stort, lavtliggende sletteområde NV for Det Kaspiske Hav og mellem nedre Volga og Kaukasus. Sletten, Tjornyje Zemli, består af frugtbar sortjord, chernozem.

De buddhistiske kalmykker er et mongolsk folk, som dyrker tibetansk buddhisme; de udgør 57% af republikkens befolkning. Resten er russere (30%), darginere, tjetjenere, kasakhere og andre etniske grupper. Mange er beskæftiget i landbruget med husdyrhold (får og geder) på de store græsstepper. Endvidere findes letindustri, træ- og metalindustri samt fiskeri.

Kalmykien har betydelige olie- og naturgasreserver. I 1994 indledtes et samarbejde med det russiske olieselskab Lukoil, som i forvejen har aktiviteter ved Det Kaspiske Hav.

Historie

Kalmykkerne levede oprindelig i Altaj i det vestlige Mongoliet. I 1500-t. vandrede de vestpå for at undgå det ekspanderende Manchurige. Senere, i 1771, vandrede en del af dem, nu for at undgå det russiske imperium, atter østpå og slog sig ned i Dzungariet i Kinesisk Centralasien. I 1920 fik de tilbageblevne kalmykker oprettet et autonomt område ved Nedre Volga. Under 2. Verdenskrig blev kalmykkerne anklaget for samarbejde med tyskerne og deporteret til Russisk Centralasien. I 1957 blev kalmykkerne rehabiliteret og deres autonome område genskabt. Dets status blev i 1958 hævet til autonom republik.

I 1993 blev Kirsan Iljumzjinov (f. 1962), en excentrisk bilimportør, mangemillionær og lidenskabelig skakentusiast (siden 1995 præsident for det internationale skakforbund FIDE), valgt som Kalmykiens første præsident. Under sin valgkamp lovede Iljumzjinov at forvandle Kalmykien til et "andet Kuwait"; den økonomiske udvikling i hans embedsperiode har dog langtfra indfriet valgløfterne. Republikken er ganske vist blevet en fri økonomisk zone, men mange projekter er kuldsejlet, og korruptionen er udbredt. Trods sine dårlige resultater blev Iljumzjinov genvalgt i 1995 og 2002, og i 2005 blev han udpeget af præsident Putin til præsident i endnu fem år. I 2010 afløstes han af Aleksej Orlov (f. 1961).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig