Kallimachos, navn på flere græske billedhuggere. Den kendteste var aktiv i Athen i slutningen af 400-tallet f.Kr. og var berømt for sin elegante stil og tekniske kunnen.

Kallimachos skabte et Hera-kultbillede til Plataiai og en gylden lampe til Erechtheiontemplet på Akropolis i Athen.

Han menes at have skabt forbillederne for de neoattiske kalathosdanserinder, kvinder med kurve på hovedet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig