Kaffeklubben Ø

Kaffeklubben Ø. Det er en gammel tradition, at opdagelsesrejsende navngiver geografiske lokaliteter; det gælder også i Nordgrønland. Tegn på pionerernes hjemve kan således findes i navnet Kaffeklubben Ø, opkaldt efter en klub på Mineralogisk Museum. R.E. Peary er bl.a. ansvarlig for Independence Fjord, som han først så på den amerikanske uafhængighedsdag, 4. juli 1892. Andre navne er efter hans foresatte og sponsorer. Mylius-Erichsen fulgte i 1907 en tilsvarende praksis (Rigsdagen og konseilspræsident J.C. Christensen støttede hans Danmark-ekspedition). Hertil kommer den stadig levende tradition, at kongehuset lægger navne til sædvanligvis større områder.

.

Kaffeklubben Ø, Inuit Qeqertaat, lille ø ud for nordkysten af Peary Land i Nordgrønland. Øen blev opdaget af Lauge Koch på Jubilæumsekspeditionen 1921-23 og navngivet efter en uformel kaffeklub på Mineralogisk Museum i København.

Øen ligger på 83°39′55″ n.br., lidt nordligere end Kap Morris Jesup i Peary Land. Kaffeklubben Ø er således verdens nordligste landområde bortset fra sandbanken Oodaaq Ø, der i 1978 blev opdaget i isen nord for øen, men ikke altid er synlig.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig