Kachin er en administrativ enhed i det nordøstlige Myanmar og hjemland for kachin-folkene. Befolkningen blev i 2014-folketællingen anslået til ca. 1,7 millioner. Området, som dækker et areal på ca. 90.000 km2, blev først koloniseret af briterne i begyndelsen af 1900-tallet og administreret adskilt fra resten af Burma som del af Frontier Area direkte under den britiske guvernør.

Faktaboks

Også kendt som

Kachinstaten, Kachin Pyinnei

Kachin-staten domineres af bjerge op til 3.000 meter over havet og gennemløbes af floderne Chindwin og Irrawaddy. Der findes en varieret skov, som endnu rummer store forekomster af tømmer. Svedjebrug er stadig udbredt, men i de større dale som Hukawn og på terrasser langs de forholdsvis stejle skråninger dyrkes kunstvandet ris.

Området har betydelige jademiner, forekomster af guld samt flere uudnyttede mineraler. Dyrkning af opiumsvalmuen har fået en øget udbredelse under militærstyret. Der har i århundreder foregået en handel med Kina gennem området. Under 2. Verdenskrig byggede amerikanerne Ledo-vejen, som forbandt Burma-vejen fra Kina med Indien. Siden 1980'erne har militærstyret udbygget infrastrukturen og med tvang flyttet tusinder fra deres landsbyer. Kachin er den største befolkningsgruppe i staten, som desuden bebos af shan, burmanere og andre etniske mindretal.

Kachin

Kachin er den fælles etniske betegnelse for flere grupper, som lever i staterne Kachin og Shan i Myanmar og i Yunnanprovinsen i Kina.

Den største gruppe er jinghpaw (eller jingpo); andre grupper er zaiwa, lawngwauw, lisu, nung rawang og lachick. Nung rawang regnes nu som to grupper. Desuden er der flere undergrupper. Flertallet taler sproget jingphaw (jingpo), som tilhører den tibeto-burmesiske sprogfamilie. Grupperne er trods kulturelle og sproglige forskelle bundet sammen af et fælles slægtskabssystem med afstamning i faderlinjen og udveksling af ægtefæller.

Før kristendommens dominans var der fælles riter og ceremonier for ånder med ofringer af dyr. I nogle områder findes stadig traditionelle ledere, duwa 'høvdinge', som tidligere baserede deres magt på tribut, mens andre landsbyer ikke var underlagt duwa.

I 1890'erne begyndte kristne missionærer at omvende og uddanne kachin. Antallet af kristne blev anslået til 34 % efter sidste folketælling i 2014. Men tallet er formentligt 80-90 %. Der er flest baptister og katolikker. I Myanmar findes ca. 1-1,5 millioner kachin; i Kina ca. 120.000 jingpo; i Indien lever en mindre singpho-befolkning. Betegnelsen kachin anvendes i Myanmar.

Kachin-nationalisme

Kristne missionærer kaldte folket kakhyen, som senere blev stavet kachin. Men selv om ordet bruges officielt, anvender de i dag selv termen wunpawng om folket, nationen og landet.

Med kristendommen fulgte ideer om et nationalt fællesskab af de 6-7 grupper og autonomi fra Burma/Myanmar. Det manifesteres bl.a. i en festival kaldet manau, hvor kachin danser traditionelle danse i deres etniske dragter, bl.a. en sværddans. 6 store malede manau-pæle symboliserer fællesskabet. Festivalen markerer også store begivenheder som f.eks. våbenhvilen i 1994 (se nedenfor). Pælene blev oprindelig anvendt ved ceremonier for ånderne. Denne tradition har bredt sig til Jingpo i Kina.

Kachin Independence Organization

Kachin Independence Organization (KIO) og dens hær Kachin Independent Army (KIA) er en etnisk frihedsbevægelse, oprettet i 1961 af en gruppe studerende, som ønskede en selvstændig stat for kachin. I Myanmars første forfatning fra 1947 havde kachin fået mulighed for senere at opnå selvstændighed; denne ret forsvandt med militærets overtagelse af magten i 1962.

Med en hær på omkring 6.000-8.000 guerillasoldater kontrollerede KIO i mange år store dele af Kachinstaten. Mange KIO-ledere er kristne, bl.a. KIO's præsident fra 1975 Bran Seng, der døde i 1994; samme år indgik KIO en våbenhvile med militærstyret.

Våbenhvile og nye kampe

Våbenhvilen blev ikke fornyet i 2010, da militærregeringen krævede en ny 'national våbenhvile'. KIO og befolkningen var utilfredse med, at militæret satte sig på dele af de lukrative jademiner, guldminer og tømmerhandelen. Militæret tog også land i besiddelse og fik organiseret nogle mindre militser.

I 2011 indledte militæret en offensiv mod KIA. Over hundrede tusind kachin blev fordrevet og mange kirker brændt. Efter militærets kup i 2021 er kampene intensiveret. KIA har haft held til at erobre nogle af militærets baser og støtter de civile modstandsgrupper (Peoples Defence Force), som bekæmper regimet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig