K & K, (fork. f. kritik og kulturanalyse), dansk litteraturvidenskabeligt tidsskrift udsendt fra 1989 med teoretisk og international orientering. K & K og dets forløbere Poetik (1967-76) og Kultur & Klasse (1977-89) har afspejlet og bidraget til skiftende teorier og metoder i litteraturvidenskaben og beslægtede fag, fra 1960'ernes strukturalisme over 1970'ernes marxisme og psykoanalyse og til de følgende års dekonstruktion og fornyede interesse for kulturstudier mv.