KLF, Kirke & Medier, dansk forening oprettet i 1926 under navnet Kristelig Lytterforening som en af flere lytterorganisationer. Formålet har siden begyndelsen været at sikre de kirkelige og kristne budskaber plads i radio og senere - som Kristelig Lytter- og Fjernseerforening - i tv.

Foreningen har været repræsenteret i Radiorådet fra 1930 til dets nedlæggelse i 1987, i de centrale programråd for DR og TV 2 fra 1988, til de blev nedlagt i 2003, i lokale radio/tv-nævn samt i TV 2s regionale tv-stationers bestyrelser mv. og i perioder i DRs bestyrelse (på Venstres plads).

I 1984 fik foreningen navnet Kristelig Lytter- og Fjerseerforening/Kirke og Medier, mens det nuværende navn er fra 2000.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig