KHR arkitekter AS, dansk arkitektfirma grundlagt 1946 af Gunnar Krohn og Eigil Hartvig Rasmussen under navnet Krohn og Hartvig Rasmussen; 1966-95 var Knud Holscher medejer af firmaet, der i 1988 skiftede navn til KHR arkitekter AS.

KHR arkitekter AS er et af Skandinaviens største arkitektfirmaer og har bl.a. udført projekter til boliger, sygehuse, universiteter, museer, teatre, butikscentre og kontor- og erhvervsbyggeri, fx Odense Universitet (1966), Den Danske Pavillon ved Verdensudstillingen i Sevilla (1992), Københavns Universitet Amager (1997), terminalen ved Billund Airport (2002), nyt rådhus til Hillerød Kommune (2007) og Center for Videregående Uddannelse (CVU) Øresund, København (2007).

KHR arkitekter AS' hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig