KFUK

KFUK, Kristelig Forening for Unge Kvinder, kom 1883 til Danmark som gren af YWCA (Young Women's Christian Association), der stiftedes 1855 for at vinde unge for kristendommen og indføre dem i et kristent fællesskab. I 1894 organiseredes den som The World's YWCA.

Som inden for den tilsvarende mandlige bevægelse, YMCA, var der en modsætning mellem konfessionelle og interkonfessionelle, mellem opbyggelige og kulturåbne fløje; en spænding, der også har præget debatten om arbejdssyn og -midler i Danmark. KFUK har fra begyndelsen udfoldet et betydeligt missionerende og socialt-kulturelt arbejde, hvoraf dele siden blev udskilt som nu selvstændige organisationer.

I 1976 forenedes KFUK med KFUM. Se også spejderbevægelsen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig