K. Helveg Petersen

Faktaboks

K. Helveg Petersen
født:
29. november 1909
død:
23. april 1997

K. Helveg Petersen.

.

K. Helveg Petersen, Kristen Helveg Petersen, 29.11.1909-23.4.1997, dansk politiker; far til Niels Helveg Petersen. K. Helveg Petersen blev læreruddannet i 1931 og arbejdede som lærer fra 1932. Han blev i 1957 statskonsulent for Undervisningsministeriet og var som formand for læseplansudvalget hovedkraften bag den såkaldte Blå Betænkning 1960-61, der medførte store ændringer i folkeskoleundervisningen.

Han var undervisningsminister 1961-64 under først Viggo Kampmann, dernæst J.O. Krag og 1964-75 MF for Det Radikale Venstre. I Hilmar Baunsgaards regering 1968-71 var han på en og samme tid minister for kulturelle anliggender og minister for teknisk samarbejde med ulandene samt nedrustningsspørgsmål.

K. Helveg Petersen var medlem af Europa-Parlamentet 1973-75 og 1976-78 landsformand for Det Radikale Venstre.

Foruden at have skrevet bøger om politik og pædagogik er han medforfatter til debatbøgerne Oprør fra midten (1978) og Røret om oprøret (1982).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig