Kārlis Ulmanis, 4.9.1877-20.9.1942, lettisk politiker. Ulmanis var oprindelig socialist og deltog i revolutionen 1905. Efter fængselsophold var han 1907-13 i Canada og USA, inden han i 1917 grundlagde Bondepartiet. Året efter blev Ulmanis Letlands første regeringschef. Et tysk militærkup fratog ham kortvarigt magten i 1919. Han gik af i 1921, men forblev en ledende politisk figur; han var regeringsleder 1925-26, 1931-32 og igen fra 1934, da han under påskud af truende statskup indførte undtagelsestilstand og herefter regerede autoritært. Efter den sovjetiske besættelse i juni 1940 blev Ulmanis deporteret til Rusland og siden Centralasien, hvor han omkom.