Køge Kommune. På Køge Torv er opstillet en statue af Frederik 7., udført af H.V. Bissen. I flere danske byer findes sådanne statuer af den populære konge, som således hædres for at have givet Grundloven til det danske folk.

.

Køge Kommune. Kommunens placering i forhold til regionens øvrige kommuner.

.

Køge Kommune. Kommunens symbol.

.

Gørslev Kirke, Køge Kommune.

.

Gørslev Kirke, Køge Kommune.

.

Gørslev Kirke, Køge Kommune.

.

Gørslev Kirke, Køge Kommune.

.

Ølby Kirke, Køge Kommune.

.

Vollerslev Kirke, Køge Kommune.

.

Sædder Kirke, Køge Kommune.

.

Lellinge Kirke, Køge Kommune.

.

Lidemark Kirke, Køge Kommune.

.

Køge Kommune, fra 1.1.2007 kommune i Østsjælland. Kommunen udgøres af de tidligere primærkommuner Køge og Skovbo i Roskilde Amtskommune. Kommunen ligger i Region Sjælland og har administration i Køge.

Byrådet i Køge Kommune består af 27 medlemmer (2014). Flemming Christensen (f. 7.4.1944) fra Det Konservative Folkeparti er borgmester siden 2014.

Naturforhold

Kommunen strækker sig fra det marine forland ved Køge Bugt ind over et svagt kuperet landskab med morænedannelser, skabt af Øresundsgletsjeren i slutfasen af sidste istid for 15.000-20.000 år siden. Her skabtes også Køge Ås og Køge Å-dalen som en tunneldalsdannelse gennem kommunen fra øst til vest. Ved Lellinge Å (Køge Å) mod vest træder grønsandsdannelser frem fra Tidlig Paleocæn.

Byer over 1000 indb. (2014)
By Indbyggere
Køge 36.864
Borup 4628
Ejby 3142
Bjæverskov 2995
Vemmedrup 1663
Lille Skensved (del af) 1551

Den centrale del af kommunen er gennemskåret af tunneldale. Mest markant er den øst-vest-gående dal med Køge Å nord for motorvej E20. I tunneldalen ligger en del af den 35 km lange Køge Ås, der for størstedelens vedkommende er gravet bort i forbindelse med råstofudnyttelse; åsen er ledsaget af mosestrøg. I dalen øst for Regnemark ligger Københavns Vandforsynings kildeplads Regnemark Vandværk. Mellem Borup og Nørre Dalby ligger et andet tunneldalstrøg med Borup Sø, Dalby Sø og den fredede Kimmerslev Sø med Kimmerslev Kirke på en banke ud til søen. Længere mod øst ligger Ejby Ås. Kommunens nordvestligste del indgår i det kuperede og skovdækkede midtsjællandske randmorænelandskab og når i Højbjerg vest for Borup 79 m.o.h. Her findes flere andre issøbakker. Terrænet omkring godset Svenstrup og i et bælte langs nordgrænsen består af store regelmæssige morænebakker. Et lignende terræn findes syd for motorvejen, her med en svag sydøstlig-nordvestlig orientering af bakkestrøgene med højder på op til 58 m.o.h. Næsten 1/5 af kommunen er dækket med gamle løvskove i tilknytning til de store gårde. Nord for Regnemark Banke ligger sommerhusområdet Dyndet med badesø og campingpladser. Dalen øst herfor er fredet (1987).

Kommunen har store skovområder mod vest og syd; sammen med strandene ved Ølsemagle Revle og Køge Sydstrand udgør de store rekreative værdier.

Kulturlandskab

Gl. Køgegaard.

.

Svenstrup.

.

Sognekirkerne stammer alle fra den romanske periode og er bygget af kridtkvadre eller kampesten med undtagelse af Lellinge, Vollerslev og Gørslev, der i begyndelsen af 1400-t. blev opført af teglsten, og Ejby, der som en af få danske kirker er bygget af grønsandsten. I Højelse Kirke er der kalkmalerier fra ca. 1440.

Landbebyggelsen var før landboreformerne præget af ret store landsbyer med regulære trevangsbrug forbundet i udstrakte vangelag; landgilden var overvejende byg. Den sydlige del af kommunen har skovbygdpræg med mindre landsbyer. Ophævelsen af dyrkningsfællesskabet skete i de fleste landsbyer omkring 1790.

I kommunen ligger flere gamle hovedgårde. Gammelkjøgegård har sandsynligvis været hovedgård i landsbyen Gammel Køge; i 1845 blev den sæde for et stamhus. Lellingegård tilhørte i 1200-t. biskoppen over Roskilde Stift. Den kom ved Reformationen til kronen, men gik i 1573 over i adelig besiddelse. Christian 4. erhvervede den ca. 1630 ved sit ægteskab med Kirsten Munk og lagde den under Vallø. 1662 blev den solgt til kgl. køkkenskriver Hans Olufsen (d. 1670); 1721 blev gården indlemmet i grevskabet Vallø.

I kommunen ligger den store hovedgård Svenstrup, der før reformationen tilhørte Roskildebispen. Det i 1844 oprettede fideikommisgods blev ved afløsning i 1922 formindsket ved oprettelse af 25 nye statshusmandsbrug. Hovedgården Spanager er oprettet af Caspar Schøller i 1680 af fem gårde i landsbyen Spanager. 1923 blev jorden udstykket til statshusmandsbrug, og bygningerne overtaget af Københavns Kommune, der siden har anvendt dem til forskellige formål inden for socialforsorgen.

Industri og service

Størstedelen af kommunens byområder ligger i et langstrakt bånd langs med den gamle hovedlandevej København-Vordingborg. Køge by er hovedcenter for administration og handel; erhvervsområdet ved kysten nord herfor rummer de fleste af kommunens industrivirksomheder, hvoraf flere især tidligere gav anledning til tilbagevendende konflikter pga. dels miljøhensyn (lugtgener og forurening af Køge Bugt), dels beskæftigelseshensyn. Ølby Center med bl.a. Køge Svømmeland (1993) og Herfølge er lokalcentre for hhv. den nordlige og den sydlige del af bybåndet. Roskilde Amts Sygehus i Køge (RASK) ligger i byens nordøstlige udkant; det blev indviet 1989. I Lille Skensved ligger Copenhagen Pectin A/S, verdens førende producent af geleringsmidler.

Jernbanen Roskilde-Ringsted-Korsør blev ført igennem kommunen i 1856 med station i Borup, som blev et lokalt center i den vestlige del af kommunen.

Køge har altid været centralt placeret som et vigtigt punkt på vejen fra København til Vordingborg. Trafikforbindelserne blev væsentlig forbedret ved anlæggelsen af hovedlandevejen København-Taastrup-(Klovtofte)-Køge 1778-88. Kort efter 1820 fulgte den moderne landevej til Vordingborg. Køge fik jernbaneforbindelse i 1870, da den blev en station på Den Sjællandske Sydbane fra Roskilde til Masnedsund. Der kom fra 1903 også station i Herfølge. I 1879 blev forbindelserne øget med Den Østsjællandske Jernbane fra Køge til Faxe Ladeplads (Store Heddinge og Rødvig) og 1917 med banen til Ringsted, som blev nedlagt 1963. Endelig fik Køge 1983 S-togs-forbindelse med København. Fra 2005 har Køge også haft færgeforbindelse med Rønne.

Kommunen gennemskæres af motorvejene fra København til Rødby (1969) og til Halsskov (1976).

Beliggenheden i den sydlige del af Hovedstadsregionen har påvirket befolknings- og erhvervsudviklingen; befolkningstallet blev således fordoblet i løbet af 1970'erne, og samtidig er der flyttet adskillige industrivirksomheder hertil.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig