Københavns bombardement. I sommeren 1807 var det neutrale Danmark-Norge på vej i krig, og spørgsmålet var alene, om det skulle være på fransk eller britisk side.

.

Københavns bombardement. I juni 1807 mødtes Napoleon og Aleksander 1. af Rusland på en flåde i Memelfloden for at slutte fred og forbund efter krigen 1806-07. Ved den efterfølgende fredsslutning, Freden i Tilsit, enedes de om en alliance mod Storbritannien, som også Danmark skulle tvinges med i. Udateret kobberstik af François-Louis Couche (1782-1849) efter forlæg af Jacques Swebach (1769-1823).

.

Københavns bombardement. Vor Frue Kirke i ruin efter bombardementet.

.

Københavns bombardement. Luftfotografiet af København (2006) viser de udbrændte områder af byen i rød farve. Mod vest ses søerne, der i dag adskiller indre by fra Frederiksberg og brokvartererne.

.

Københavns bombardement. To forskellige typer af engelske raketter, konstrueret af oberst William Congreve (1772-1828) og benyttet ved bombardementet af København.

.

Københavns bombardement. Tilfældige sammentræf kan undertiden virke mærkeligt symbolske. Under Københavns bombardement gik en engelsk granat gennem taget på Trinitatis Kirke, hvor Universitetsbiblioteket dengang havde til huse i Bibliotekssalen, og videre gennem en bog. Det viste sig at være Marsilius' værk Defensor Pacis, Fredens Forsvarer, der var ramt. Granatstykkerne og bogen, der er trykt i 1522, er i dag i Det Kgl. Biblioteks varetægt.

.

Københavns bombardement. Den materielle skade var stor, men den psykologiske virkning nok større, som det fornemmes i dette samtidige kig ned ad Landemærket med Vor Frue Kirkes brændende spir i baggrunden. Farvelagt stik af G.L. Lahde efter akvarel af C.W. Eckersberg; Københavns Bymuseum.

.

Københavns bombardement er betegnelsen for englændernes bombardement af København 2.-4. september 1807. Det var det første terrorbombardement mod en europæisk hovedstad.

Efter Slaget på Reden 2.4.1801 forsøgte Danmark en balancegang mellem England og Frankrig, men ved Freden i Tilsit i juli 1807 enedes Frankrig og Rusland om at tvinge de neutrale stater, herunder Danmark, til at vende sig mod England. Da den engelske regering blev klar over det, iværksattes et lynangreb på Danmark i den hensigt at bemægtige sig den danske flåde for at sikre den vitale Østersøhandel og advare Rusland imod at slutte sig til Frankrig.

Den 6. august blev kronprins Frederik (6.), der opholdt sig ved hæren i Holsten, præsenteret for et engelsk ultimatum: Danmark skulle indgå en alliance med England og udlevere sin flåde, eller også ville der blive krig. Samme dag blev den danske gesandt i Paris stillet over for et lignende fransk ultimatum. Før det kunne nå frem, havde kronprinsen imidlertid afvist englændernes krav.

Den overlegne engelske flåde indledte den 2. august en blokade af Sjælland, og fra den 16. august blev en hær på 30.000 krigsvante tropper landsat ved Vedbæk og ved Brøndby Strand. Danmark erklærede England krig, men angriberne mødte ingen modstand, og snart var København med sine forældede fæstningsværker under belejring. De ca. 13.000 forsvarere gjorde flere forgæves udfald for at bryde belejringen, og landeværnet forsøgte at undsætte hovedstaden, men blev slået den 29. august ved Køge.

Den 2. september indledte englænderne et voldsomt natligt bombardement af København, og efter tre døgns beskydning kapitulerede hovedstadens kommandant og udleverede den hjemmeværende del af flåden og dens materiel. Dele af byens sydvestlige kvarter var nedbrændt, ca. 300 ejendomme totalt ødelagt, og over 1500 beskadiget.

Omfanget af terrorbombningens menneskelige tab har været behæftet med stor usikkerhed; ifølge traditionen mistede ca. 1600 mennesker livet, og et lige så stort antal blev såret. Nyere forskning anfører et lavere antal dræbte, nemlig ca. 400.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig