Københavns Roklub

Københavns Roklubs stander

.

Københavns Roklub, KR, Danmarks næstældste roklub (efter Kvik), stiftet i 1866 som Handels- og Kontoristforeningens Roklub. Klubben fik sit nuværende navn i 1880 og har siden 1941 haft til huse i Sydhavnen.

I 1887 stod Københavns Roklub bag stiftelsen af Dansk Forening for Rosport, og i 1896 var klubben blandt initiativtagerne til stiftelsen af Dansk Idræts-Forbund, det senere Danmarks Idræts-Forbund.

Københavns Roklub har i dag kap-, motions- og langtursroning som sine primære aktiviteter, men tidligere har klubben været pionér i Danmark inden for bl.a. atletik. Medlemmer fra Københavns Roklub har vundet adskillige internationale mesterskaber. I 2016 havde roklubben næsten 500 medlemmer.

Københavns Roklubs hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig