København - biografer

København - biografer, Der blev vist levende billeder i København første gang i 1896 i forlystelsesetablissementet Københavns Panorama, men den første egentlige biograf var Kosmorama, der åbnede i Østergade 17.9.1904. I det følgende årti blev der bygget store biografer, der for at låne respektabilitet til det folkeligt populære massemedium kaldte sig biografteatre og efterlignede teatrenes indretning med foyer, garderobe, ornamenterede balkoner og tæpper foran lærredet. Størst var Palads Teatret med 3000 pladser, som blev indviet i 1912 i den gamle hovedbanegård.

Tilladelse til biografdrift blev givet af den lokale politimester, men i 1922 blev bevillingssystemet lovfæstet under Justitsministeriet; det beskyttede biograferne mod konkurrence og sikrede staten betydelige indtægter fra afgifter. Produktionsselskaberne blev forhindret i at opbygge biografkæder; de kunne kun få bevilling til en enkelt biograf og skulle til gengæld forpligte sig til årligt at producere 2-4 film af "passende kvalitet". De fleste af de lukrative bevillinger blev givet som anerkendelse til agtværdige borgere og kunstnere.

De fem biografer under denne ordning var Palads (Nordisk Film), Palladium (Palladium), Saga (Saga Film), Kinopalæet (ASA) og Triangel Teatret (Flamingo Film).

Biograferne havde gode kår frem til midten af 1950'erne. I 1930'erne og 1940'erne havde København op til 44 biografer med et årligt salg på 20 mio. billetter. Fra midten af 1950'erne begyndte så den nedgang, der varede frem til 1987. Fjernsynets fremkomst, ændrede fritidsvaner, kvindernes begyndende entré på arbejdsmarkedet og familieøkonomiens binding til nye boliger ramte først den lokale biograf i byens omegn, derefter de mindre biografer på Vester-, Øster- og Nørrebro og i 1970'erne en række biografer i centrum. I samme periode var der som modtræk til fjernsynet kun blevet bygget to nye biografer, Tre Falke Bio på Frederiksberg i 1958 og Imperial Bio i 1961.

I 1970'erne opstod en radikal ændring af biografmiljøet, bl.a. fordi Filmloven af 1972 ophævede bevillingssystemet (se filmlov). Der opstod nu egentlige biografkæder, og efter udenlandsk forbillede blev der bygget multibiografer, der med mange små sale under samme tag kunne rationalisere driften med fælles operatør og billetkontor. De første var ABCinema + D og Cinema 1-8 i 1973 (begge nedlagt i 1991), og i 1978 ombyggede Palads, der var flyttet fra banegårdpladsen til Axeltorv i 1917, sin sal til 12 nye og føjede senere yderligere fem til. Dagmar, Grand og Palladium fulgte samme mønster, og med den midlertidige tilvækst af små, mere kunstnerisk ambitiøse art cinemas som Delta Bio, Posthus Teatret, Klaptræet, Husets Biograf, Vester Vov Vov og Park Bio var København i 1987 nået op på 72 sale, altså ca. 30 flere end i storhedstiden, men med et årligt billetsalg på ca. ¹/₆, nemlig ca. 3,8 mio.

Siden er antallet af sale faldet til ca. 50, mens billetsalget er stabiliseret på knap 4 mio. (2004). Den bedre belægningsprocent er et resultat af, at de nuværende biografer har indrettet sig på at konkurrere med dagligstuens magelighed og samtidig definerer sig gennem repertoire og miljø; Imperial Bio med ca. 1500 sæder er premierebiograf for sæsonens forventede publikumsmagneter, Dagmar, Empire, Grand, Vester Vov Vov og Park med tilhørende caféliv er hjemstedet for den mest seriøse del af repertoiret, og CinemaxX, der blev bygget med ti sale i 2000, er sammen med Palads integreret i forretnings- og restaurantscentre.

Læs videre om musik i København eller læs om København generelt.