De første "levende billeder" i København blev vist første gang i 1896 i forlystelsesetablissementet Kjøbenhavns Panorama (1896–1900), Panorama Hafnia (1899–1900) og Kjøbenhavns Kinoptikon (1901–1902). Den første egentlige biograf var Kosmorama, der åbnede i Østergade den 17. september 1904. I de følgende fem år åbnede der yderligere 25 biografer i København og på Frederiksberg, fortrinsvis indrettet i eksisterende butikslokaler.

I det følgende årti blev der bygget store biografer, der for at låne respektabilitet til det folkeligt populære massemedium kaldte sig biografteatre og efterlignede teatrenes indretning med foyer, garderobe, ornamenterede balkoner og tæpper foran lærredet. Størst var Palads Teatret med 1780 pladser, som blev indviet i 1912 i den gamle hovedbanegård.

Tilladelse til biografdrift blev givet af den lokale politimester, men i 1922 blev bevillingssystemet lovfæstet under Justitsministeriet; det beskyttede biograferne mod konkurrence og sikrede staten betydelige indtægter fra afgifter. Produktionsselskaberne blev forhindret i at opbygge biografkæder; de kunne kun få bevilling til en enkelt biograf og skulle til gengæld forpligte sig til årligt at producere 2-4 film af "passende kvalitet". De fleste af de lukrative bevillinger blev givet som anerkendelse til agtværdige borgere og kunstnere.

De fem biografer under denne ordning var Palads (Nordisk Film), Palladium (Palladium), Saga (Saga Film), Kinopalæet (ASA) og Triangel Teatret (Flamingo Film).

Biograferne havde gode kår frem til midten af 1950'erne. I 1930'erne og 1940'erne havde København op til 44 biografer med et årligt salg på 20 mio. billetter. Fra midten af 1950'erne begyndte så den nedgang, der varede frem til 1987. Fjernsynets fremkomst, ændrede fritidsvaner, kvindernes begyndende entré på arbejdsmarkedet og familieøkonomiens binding til nye boliger ramte først den lokale biograf i byens omegn, derefter de mindre biografer på Vester-, Øster- og Nørrebro og i 1970'erne en række biografer i centrum. I samme periode var der som modtræk til fjernsynet kun blevet bygget følgende nye biografer:

  • Husum Bio i 1955, lukkede i 1989
  • 3 Falke Bio i 1958, lukkede i 1982
  • Kinopalæet i 1959, lukkede i 1981
  • Vanløse Bio/Bio Vanløse i 1962, lukkede i 2018
  • Imperial Bio i 1961, eksisterer stadig

I 1970'erne opstod en radikal ændring af biografmiljøet, bl.a. fordi Filmloven af 1972 ophævede bevillingssystemet. Der opstod nu egentlige biografkæder, og efter udenlandsk forbillede blev der bygget multibiografer, der med flere sale under samme tag kunne rationalisere driften med fælles operatør og billetkontor. De første var ABCinema (1973-1989) og Cinema I-III (1974-1992). Begge biografer udvidede med flere biografer og blev til ABCinema+D, og Cinema 1-8. ABCinema var officielt den første flersalsbiograf, men med særbevilling fra Kulturministeren i 1967, indviede Folketeatret i Odense, en ny art cinema i 1968 med navnet Camera 2. Den lille nye biograf blev indrettet i Folketeatrets tidligere garderobe.

I 1978 ombyggede Nordisk Film Palads biografen på baggrund af inspiration fra Marignan Pathé-Concorde biografen i Paris, der også var bygget om til flere biografer. Den store Paladsbiograf blev delt op, så der i stedet kunne indrettes 12 biografer forskellige steder i bygningen. Senere blev der også indrettet fem biografer i kælderen. På den tid var Palads verdens største multibiograf med 17 biografer under samme tag. Dagmar og Grand og bl.a. Saga fulgte samme mønster, og med den midlertidige tilvækst af små, mere kunstnerisk ambitiøse art cinemas som Delta Bio, Posthus Teatret, Klaptræet, Husets Biograf, Vester Vov Vov og Park Bio var København i 1987 nået op på 72 sale, altså ca. 30 flere end i storhedstiden, men med et årligt billetsalg på cirka en sjettedel, nemlig ca. 3,8 mio.

Siden er antallet af sale faldet til ca. 50, mens billetsalget er stabiliseret på knap 4 mio. (2004). Den bedre belægningsprocent er et resultat af, at de nuværende biografer har indrettet sig på at konkurrere med dagligstuens magelighed og samtidig definerer sig gennem repertoire og miljø; Dagmar, Empire, Palads og ikke mindst Imperial Bio med 967 sæder er premierebiografer for sæsonens forventede publikumsmagneter, mens Grand, Gloria, Vester Vov Vov, Posthusteatret og Park med tilhørende caféliv er hjemstedet for den mest seriøse del af repertoiret. CinemaxX, der blev bygget med ti sale i 2000 (og senere udvidet til 14 biografer) og Nordisk Film Biografer Fields (2015) er begge integreret i forretnings- og restaurantscentre.

Efter mange års "biograftørke" i Københavns forskellige bydele er der siden 2000 åbnet lokale biografer følgende steder: Empire på Nørrebro (2001), Falkoner Biografen på Frederiksberg (2007), Valby Kino i 2013, og Bio Bio Nordhavn i 2019.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig