Faktaboks

Jørlunde Kirke
Sogn
Jørlunde Sogn
Provsti
Frederikssund Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Frederikssund Kommune

Jørlunde Kirke. Foto: 2004.

.

Jørlunde Kirke. Foto: 2004.

.

Jørlunde Kirke. Foto: 2004.

.

Jørlunde Kirke.

.

Jørlunde Kirke er en sognekirke, der ligger sydligt i Jørlunde.

Kirkegård

Kirkegården, som er udvidet mod syd, er omgivet af diger af rå og kløvede kampesten. Mod nord findes kirkegårdens hovedindgang, en bred, dobbelt tremmelåge med piller i røde sten, og mod nordøst er der en fodgængerlåge. Tidligere fandtes der både kirkelade og kalkhus på kirkegården, og lige vest for den store indgangsport ligger et ligkapel i nygotisk stil fra 1890.

Kirkebygning

Kirken er næppe den første på sin plads, men har snarere erstattet en tidligere trækirke. Dette ses ved, at der i 1964 blev foretaget en mindre udgravning, hvor der blev fundet en grav under det ældste gulvlag samt et stolpehul.

Kirken består af et romansk kor, oprindeligt med apsis, og et skib fra 1100-tallet, opført af frådsten med kampestenskerne. Kirken har et tårn, hvis underdel er fra 1200-tallet, et våbenhus fra 1300-tallet samt en korforlængelse og et sakristi fra slutningen af middelalderen.

I den romanske del af bygningen findes der stadig oprindelige åbninger fra opførelsen i 1100-tallet. Den oprindelige syddør står ganske vist tilmuret, men ses stadig indvendigt som en niche, mens det nordre vindue i koret, der i dag fremstår som niche, også har overlevet. De seks oprindelige vinduer i skibet er der også bevaret spor efter. I 1300-tallet blev bygningen drastisk ændret, der blev blandt andet indsat nye vinduer og hvælvede lofter, og samtidigt blev den oprindelige norddør rykket mod vest.

I kirkens vestende står tårnet, som har meget tykke mure, op mod 1,8 meter. Den nederste del er fra 1200-tallet, og er bygget af marksten. Mod vest ses en tilmuret, oprindelig indgangsdør. De øvre dele af tårnet er nyere og er opført af munkesten, og øverst har tårnet saddeltag med kamtakkede gavle i øst og vest, som er rigt udsmykket med blændinger, altså dekorative nicher.

Foran skibets norddør ligger våbenhuset, som er en lille bygning af teglsten. Det er usædvanligt gammelt og har også noget usædvanligt et hvælvet loft. Gavlen er udsmykket med kamtakker og flere forskellige blændinger, herunder et kors i midten.

Sakristiet nord for koret er også af teglsten og har et tøndehvælvet loft.

I slutningen af middelalderen blev korets oprindelige afslutning, en apsis, revet ned og erstattet af den nuværende korforlængelse, der som de andre bygningsdele er udsmykket med en kamtakket gavl.

Indvendigt præges kirken af sine hvælvede lofter, hvoraf korets hvælving stammer fra 1200-tallet. Væggene er hvidtede, men kirken er også udsmykket med kalkmalerier.

Kalkmalerier

Kirken er udsmykket med kalkmalerier i både koret, skibet og tårnet. De dateres til 1150-1515.

Der er bevaret mindst fire forskellige udsmykninger på vægge og hvælv. Den ældste, i korets vestlige fag, er malet af Jørlundeværkstedet. Den er særdeles vigtig for forståelsen af vores ældste kalkmalerier og værkstedets virke. Flere af scenerne er enestående, eksempelvis Nadveren, ved at Kristus sidder ved enden af bordet og ikke midt for som sædvanligt, samt Lazarus’ opvækkelse.

Malerierne over hvælv er meget vigtige i sammenhæng med motiverne nede i kirken. De står nedslidte og fragmenterede, men giver oplysninger om maleriernes konstruktion og oprindelige farver.

Skibets hvælv er blevet udsmykket i første halvdel af 1300-tallet og igen i begyndelsen af 1500-tallet, dog kun på buerne, formentlig i forbindelse med det nybyggede kors udsmykning. Motivet Fristelsen på bjerget er overflyttet til Nationalmuseet ligesom billeder af de syv dødssynder fra en udsmykning fra ca. 1510 i skibet.

Inventar og gravminder

Kirkens inventar er særligt præget af 1600-tallet, mens der fra middelalderen kun er bevaret en granitdøbefont.

Den høje altertavle er fra 1613 og indeholder centralt et maleri af korsfæstelsen, flankeret af udskårne hermer, altså figurer hvis underkrop udgøres af en søjle. Øverst ses Christian 4.s og Anna Cathrine af Brandenburgs våbenskjold.

Kirkens prædikestol er fra 1840 og er opbygget af fire fag. Den er bemalet i hvide og grå nuancer samt med forgyldte dekorative elementer. Den erstattede en ældre prædikestol fra 1654.

Granitdøbefonten er kirkens ældste inventarstykke, og stammer fra romansk tid. Den er udsmykket med en rundstav.

Alterbordet er fra 1847 og er af fyrretræ.

Stolestaderne, altså kirkens bænke, er fra 1964 og er malet i de samme hvide og grå nuancer som prædikestolen.

Gravminder

Under tårnrummets gulv blev der i 1964 fundet to middelalderlige grave, og i selve kirken findes der også en romansk gravsten samt sten fra 1578, 1598, 1604 og en fra 1703.

Ved trappen midt for altret findes også et gravkammer fra 1600- eller 1700-tallet, som dog er ødelagt af senere begravelser.

Desuden findes flere historiske gravsten uden for kirken, herunder en på kirkegården fra 1300-tallet og nogle lige op ad kirken fra slutningen af 1600-tallet og 1794. Der findes også på kirkegården adskillige monumenter, som spænder mellem begyndelsen af 1600-tallet og 1862.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig