Faktaboks

Jørgen Ryg
Født
11. august 1927
Død
28. august 1981

Jørgen Ryg.

.

Jørgen Ryg var en dansk skuespiller og komiker.

Samspillet med Preben Kaas

Jørgen Ryg begyndte som jazztrompetist, bladtegner og skuespiller og tog i 1960 springet over i revyfaget, hvor han hos Stig LommerABC Teatret dannede par med Preben Kaas i en række satiriske og crazybetonede sketch.

I deres optræden indgik også musikalske indslag, hvoriblandt viserne Hva' ska' vi med kvinder (1963) og Lykke er (1964) er de kendteste.

Solisten Jørgen Ryg

Efter brud med Preben Kaas i 1966 var Jørgen Ryg solisten, der gik sine egne veje i et forunderligt mikrokosmos af galskab og naivitet. Han spillede dels på den grovkornede komik med en selvudleverende mandehumor, dels på det stilfærdige og sarte, hvor han afslørede en skrøbelighed i forhold til en truende og anmassende omverden.

Film

Det kom på film bedst frem i Selvmordsskolen (1964) og på tv i Hashtræet (1973) og Syg og munter (1974). Jørgen Ryg havde sin største teatersucces i Erik Knudsens Nik, Nik, NikolajGladsaxe Teater 1968.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig