Faktaboks

Jørgen Estrup
Født
21. juli 1942

Jørgen Estrup, f. 21.7.1942, dansk politiker. Jørgen Estrup blev cand.polit. i 1969 og samme år ansat ved Københavns Universitet, fra 1971 som lektor i nationaløkonomi. I 1975 blev han medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse og i 1984 MF. I perioden 1988-94 var han næstformand for den radikale folketingsgruppe og fra 1994 formand. Samtidig blev Estrup formand for Folketingets Udenrigsudvalg.

Jørgen Estrup forlod politik i 2000 og var frem til 2004 cheføkonom ved FN's Organisation for Industriel Udvikling (UNIDO) i Wien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig